Belysning fra Irmas position

Irma siger på båndet at han skød hende inde fra kontoret. Det vil sige, at hun så hans ansigt i modlys. Der var mørkt i hall'en i 1967. Der var endnu ikke lavet ovenlysvindue. Der var elektrisk lys tændt, men det forholdsvis svage elektriske lys rammer næppe mandends ansigt særlig meget i forhold til modlyset inde fra kontoret.

Irma kan næppe have set hans ansigt i mere end et sekund eller to.

På billedet er Marie og morderen på vej ind på kontoret. Manden står selv cirka der, hvor Irma få minutter senere bliver ramt af en kugle inde fra kontoret. Billedet er fra politiets rekonstruktion kort efter drabet. Man må regne med at Politiet var så professionelle, at det var samme tid på dagen og med samme belysning som ved mordet.

Forfatter Lars Rørbæk siger til avisen:

Irma Rasmussen står ansigt til ansigt med gerningsmanden. Det er uomtvisteligt, at hun på trods af rystelse og chok får et nærbillede af manden.
Hendes efterfølgende ret detaljerede beskrivelse af mandens udseende, påklædning og type, er et kardinalpunkt at så tvivl om i Peer Kaaes bog. Han henviser her til en teori indenfor vidnepsykologien, der fremfører, at livstruede vidners iagttagelser er stærkt hæmmet både før og efter traumet.
Der er siden Højbjergdrabet fandt sted fremkommet adskillige teorier indenfor fagpsykologien om pålideligheden af traumatiserede ofres vidneudsagn. Deriblandt fremføres det, at forholdet ligeså vel kan være det stikmodsatte: At sanserne derimod bliver skærpet i livstruende situationer, alt efter omstændigheder og reaktionsmønstre.
Men også Hanne Witved (kørelæreren) hæfter sig ved manden, som hun får øjenkontakt med, da hun i bil passerer ham på Hestehavevej.
Det fortæller hun om i et interview til B.T. dagen efter mordet. Også slagtermesteren ser manden nærmere an, da han i første omgang tror, at han er en af hans kunder. De omstændigheder, hvorved de to øjenvidner på Hestehavevej ser manden, kan siges at hæve iagttagelsernes kvalitet fra flygtige til at være forbigående.
Der er forskel. Og derved fremstår de nok en anelse mere plausible, end de ofte er blevet fremstillet.

Jeg har den 22-04-2017 stillet Lars Rørbæk følgende spørgsmål:

Kære Lars Rørbæk

I dine kommentarer til bogen "Maries morder" gør du dig til talsmand for at den mand som Lissi passerede og den mand som blev set af slagteren og kørelæreren var én og samme mand.

Hvordan kan du få tidsskemaet til at passe?

Med venlig hilsen
Flemming Bøgelund

Lars Rørbæks eventuelle svar bringes her.

01			Mulige ruter Først publiceret 11-02-2016
02			Sti fra alderdomshjemmet Først publiceret 11-02-2016
03			Sti fra alderdomshjemmet zoom Først publiceret 11-02-2016
04			Video. Adgang fra alderdomshjemmet Først publiceret 19-10-2016
05			Detaljeret kort Først publiceret 23-02-2017
06			Hvordan kommer man med sikkerhed ind på kontoret? Først publiceret 10-02-2017

08			Hvorfor kiggede morderen ikke ind i stuen Først publiceret 22-04-2017
09			Kontorets tilstand Først publiceret 27-03-2017